Tilmeld dig gratis webinar om forskning og erfaringer med billedkunst på hospicer og sygehuse

Invitation til webinar om kunst og palliatopm

Vi inviterer til et spændende og videnstungt webinar, hvor vi fortæller om konkrete erfaringer og forskning i billedkunst på Vejle Sygehus og Hospice Fyn.

 

Er du nysgerrig på, hvordan kunst kan skabe tryghed og støtte patienter og pårørende i palliative miljøer? 🎨🌿

Torsdag den 14. november 2024 afholder vi i samarbejde med Connie Timmermann fra Center for Patientkommunikation og klinisk sygeplejespecialist Anni Jungdal et koncentreret webinar af en times varighed med følgende emner:

 

1) Forskning i indretning af palliationsstue på Vejle Sygehus

I et spændende forskningsprojekt på Sygehus Lillebælt i Vejle bidrager Sonovision til at skabe et nytænkende palliationsrum. Projektet fokuserer på, hvordan naturelementer og æstetiske sanseindtryk kan forbedre patienters og pårørendes oplevelse i familiestuen. Hør om projektets formål og metode, og få et indblik i de foreløbige fund og perspektiver for projektet.

  • Connie Timmermann, stedfortrædende forskningsleder og lektor v. Center for forskning i Patientkommunikation, OUH og SDU.
  • Anni Jungdal, klinisk sygeplejespecialist i Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt.

 

2) Evidensbaseret guide til valg af kunst til hospicer

Hvordan kan kunst være en kilde til ro og lindring for patienter på hospicer? Vi har undersøgt den tilgængelige forskningslitteratur for at give sygeplejersker en evidensbaseret vejledning til at vælge kunst, der gør en positiv forskel i palliative omgivelser.

  • Karsten Andersen, indehaver og konsulent, Sonovision.

 

3) Erfaring med kunstnerisk udsmykning på Hospice Fyn

Kunst kan skabe fred og give minder nyt liv. De nye billeder på Hospice Fyn har skabt en mere rolig atmosfære for både patienter og personale. Patienterne fortæller, hvordan billederne bringer glæde, giver anledning til samtaler og hjælper dem med at finde ro.

  • Karsten Andersen, indehaver og konsulent, Sonovision.

 

Hvornår?

Webinaret finder sted torsdag den 14. november 2024 kl. 13:00 til 14:00, hvor der også vil være tid til spørgsmål.

 

Hvem?

Webinaret er målrettet fagpersoner og ledere på hospicer, sygehuse, plejehjem og lignende steder.

 

Tilmeld dig nu!

Du kan tilmelde dig det gratis webinar via formularen nedenfor.

 

 

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig til webinar om forskning og erfaring med kunstnerisk udsmykning på hospicer og sygehuse, torsdag den 14. november 2024 kl. 13:00-14:00

     

    BEMÆRK:

    • DU VIL MODTAGE REMINDER OG TILMELDINGSLINK 2 DAGE FØR WEBINARET STARTER
    • SENESTE TILMELDING: 11. NOVEMBER 2024

     

     

    top