Sonovision afholder seminar om naturkunst og brugerinddragelse på bosteder

Forsker Simon Høegmark har på Sonovisions seminar et indlæg om naturens evne til at understøtte vores mentale sundhed. Simon vil i sit indlæg belyse, hvad der sker med hjernen, når vi er i naturen eller ser på billeder af natur, og hvorfor naturen er så vigtig for vores mentale sundhed, velvære, ro og overskud.

Kan naturkunst bidrage til velvære og trivsel på bosteder?

Sonovision inviterer til et seminar om naturkunst og brugerinddragelse på bosteder. På seminaret i Forskerparken i Odense den 28. juni formidler de to cand.cient.san’er Katrine Skursch og Hannah Tinggaard Nielsen resultaterne af deres studier på to fynske bosteder: Et forsorgshjem for hjemløse og et veteranhjem. På seminaret vil du få svar på spørgsmål som:

  • Hvordan oplever beboerne på herberget det, at blive inddraget i processen med udvælgelse af kunst til fællesområderne?
  • Hvilken rolle spiller beboernes tidligere erfaringer med natur for deres oplevelse af naturkunst?
  • Hvilke stemninger frembringer naturkunsten hos beboerne på herberget?
  • Hvordan forstår og oplever veteraner med posttraumatisk belastningsreaktion naturfotografier, og det at have deltaget i udvælgelsen af naturfotografier til veteranhjemmet.
  • Hvilken betydning har naturfotografierne og deltagelsen i udvælgelsen for veteranernes mentale sundhed?

 

Læs  mere og tilmeld dig HER

 

Katrine Skursch og Hannah Tinggaard Nielsen forsker i kunst og velvære

Katrine Skursch og Hannah Tinggaard Nielsen, fremlægger resultaterne af deres studier omkring naturkunst og brugerinvolvering på to fynske bosteder. Katrine og Hannah har gennemført undersøgelserne som deres specialer ifm. deres cand.scient.san. uddannelse.

 

top