Sonovisions billeder tåler desinfektion med UV-lys

Over en periode på 6 måneder har Sonovision udsat et af sine billeder for stråling med UV-C lys fra Blue Ocean Robotics’ UV-C desinfektionsrobot – også kaldet UVD Robots. Forsøget har vist, at Sonovisions billeder er fuldt modstandsdygtige over for daglig bestråling med det desinficerende UV-C lys, der eliminerer bakterier og vira.

 

Materialetest med UV-desinfektion hos Blue Ocean Robotics

Forsøget fandt sted i Blue Ocean Robotics’ testfaciliteter på Svendborgvej i Odense. Her har et af Sonovisions billeder hængt på væggen i et halvt år. I testperioden er der i gennemsnit kørt en UV-C desinfektion pr. dag med en UVD Robot. Under en typisk proces bestråler UV-robotten alle hjørner og kanter af et soveværelse i en 10 minutters procedure. UVD Robots anvender UV-C lys, som eliminerer vira og bakterier med 99.99% sikkerhed.

Sonovision har især været interesseret i at undersøge, om lærrederne på vores billeder kunne tage skade, enten i form af misfarvning eller svækkelse af materialet. Her kunne vi efter testen se, at både lærreder og rammer fremstod fuldstændig upåvirkede efter 6 måneders UV-C bestråling.

Sonovisions akustikbilleder tåler alle former for sygehusdesinfektion

Det er vigtigt for Sonovision, at vores akustikbilleder tåler alle typer desinfektion, som forekommer i hospitalsmiljøer. Herunder UV-C desinfektion, som UVD-robotten anvender, der er en af de mest effektive metoder til at bekæmpe skadelige mikroorganismer i hospitalsmiljøet.

Men Sonovisions akustikbilleder tåler ikke kun desinfektion fra UVD-robotter. Vores billeder tåler også alle andre gængse former for desinfektion på hospitaler. Herunder desinfektion med Wet Wipe triamin-, ethanol- og klorinklude.

 

top