“Livet mellem stuerne” – Syv forsøg med forbedring af venteområder på hospitalet

På OUH blev der i 2014/15 i samarbejde med eksperter fra Syddansk Sundhedsinnovation gennemført forsøg med forbedring af indretning på syv afdelinger. Ideen var, at man gennem analyser og med få midler skulle forsøge at ændre opholdsområder, så patienter og pårørende fik en bedre opleve af opholdet, og personale kunne oplevede en forbedring af den daglige drift.

I venterummet på afdeling R ændrede man belysningen fra neon til hyggelige pendler og tilføjede flere gulvplanter. Stolenes placering blev ændret, så ingen sad med ryggen til gårdhaven. Selv om antallet af stole blev reduceret, var der færre der havde opfattelsen af, at der var mange patienter i rummet. De halvgennemsigtige planter gjorde, at patienterne stadig følte, at de “kunne følge med”.

Download inspirationskatalog

Baggrunden for projekt “Livet mellem stuerne”

Målet med det ret omfattende projekt var at udgive et idekatalog til indretning af eksisterende afdelinger og samtidigt bidrage med inspiration til indretning af Nyt OUH.

1. For det første var det vigtigt at spotte og plukke de såkaldte lavthængende frugter, og derved skabe stor effekt for få midler.
2. For det andet, via inddragelse af tovholdere, at forankre ansvaret for forandringer hos de enkelte afsnit.

Vi har i Sonovision gransket rapporten, og beskriver nedenfor nogle af de vigtige erfaringer, vi vil tage med i vores fremtidige arbejde med helende arkitektur. Rapporten blev navngivet ’Livet mellem stuerne’ med fokus på det patienternes oplevelse af omgivelserne i tre situationer:

• under patienternes ankomst og modtagelse.
• mens patienterne venter på at blive kaldt ind.
• under patienternes postoperative træning på gangene.

… altså de oplevelser og indtryk patienten har af en hospitalsafdeling uden for stuerne.

Længslen efter det personlige rum – og frygten for at blive glemt

Et gennemgående tema i undersøgelsen er patientens følelse af komfort eller mangel på samme i ventesituationer. Som patienter har vi behov for at føle os afskærmet af forskellige årsager, og det kan også gælde for personalet, som kan have et ønske om at være mindre eksponeret eller “overvåget”:

• Mange patienter føler et generelt ubehag ved at sidde eksponeret i et trafikeret område.
• Nogle patienter har en synlig synlig sygdom, som de ikke ønsker eksponeret.
• Både patienter og personale ønsker at sidde afskærmet, hvis der skal tales om følsomme emner.

Omvendt ønsker patienterne også at sidde, så de kan følge med i, hvad der sker i receptionen. Frygten for at blive glemt er i det hele taget et gennemgående tema.

På en af afdelingerne forsøgte man sig med små skærmvægge, som inddelte ventegangen i små båse (se ovenstående billeder). Personalet syntes tilfredse med de små skærme, som bevirkede, at de i mindre grad blev konfronteres med patienternes ”blikke” og i mindre grad havde følelsen af, at SKULLE stoppe op og tale med patienterne. Båsene gav også mulighed for mere private samtaler. I modsætning hertil var der patienter, der følge, at de sad for afsondret: ‘vi sidder i båse og kan ikke følge med’.

Derfor synes det som om opdeling af gange og venterum med planter faldt bedre ud til både patienters og personales tilfredshed. Specielt høje gulvplanter af typer, som både gav ’dækning’ og samtidigt var så åbne, at man kunne se, hvad der foregik længere nede ad gangen. Og udsynet er på den måde tovejs, så patienten både føler at sidde lidt beskyttet og samtidigt kan ses af personalet.