Se videoen og download materiale fra webinar om demensvenlig kunst på plejehjem og sygehuse
Her kan du downloade materiale fra webinar om demensvenlig udsmykning på plejehjem og sygehuse, som blev afholdt den 22. august 2024. Find inspiration til kunst, som fungerer som positiv distraktion, som wayfinding, som erindringsværktøj og samtidig virker støjdæmpende.
Download:
Forskning og erfaringer med demensvenlig kunst
Karsten Andersen fortæller om dansk og international forskning i evidensbaseret kunst, og hvordan den kunstneriske udsmykning både kan fungere som positiv distraktion og understøtte wayfinding. Hør også om hvordan den kunstnerisk udsmykning kan anvendes som erindringsværktøj – og tilmed virke støjdæmpende.
Download Karstens PDFDownload:
Vægmalerier der skaber glæde på hospitaler og plejehjem
Kiss Jönsson beretter i sit indlæg fra mange års arbejde med vægmalerier på plejehjem og sygehuse. En rigtig spændende historie; for helt konkret bor Kiss ofte på de steder, hvor hun er i processen med vægmalerierne. I Kiss’ slides kan du se en lang række eksempler på, hvordan vægmalerier kan gøre stor forskel for indemiljøet på plejehjem og sygehuse.
Download Kiss’ indlægSe videoen fra webinaret i sin fulde længde
Se videoen og bliv klogere på, hvordan kunstnerisk udsmykning kan gøre livet lettere for demente medborgere på hospitaler og plejehjem. Hør om hvordan motiver kan åbne op for samtaler, hvor beboeren er i centrum og kan fortælle om SIT liv.
Se videooptagelsen
Indhold af webinaret: Fire vigtige egenskaber for demensvenlig kunst
I videoen kan du bl.a. høre om, hvad forskningen har at sige om demensvenlig kunst, og samtidigt få værdifulde tips og tjeklister:
1. Kunst som positiv distraktion
Demensvenlig kunst bør fungere som en såkaldt positiv distraktion, der kan tiltrække opmærksomhed, reducere stress og fremme velvære. I webinaret fortæller vi om forskning i hvilke billedmotiver, der har denne egenskab.
2. Kunst som pejlemærke
Forskere har kigget på, hvad der skal til for at billeder kan fungere som effektive pejlemærker for mennesker med demensudfordringer. Lyt med på webinaret og få en tjekliste med fem vigtige egenskaber for kunst, der kan fungere som effektiv understøttelse af wayfinding.
3. Kunst som erindringsværktøj
Naturkunst kan skabe genkendelse og kalde på minder og livsfortællinger. Motiverne kan benyttes som terapeutisk intervention, hvor samtalen om motivet kan glæde beboeren og give personalet en dybere forståelse af beboeren og dennes perspektiv. Klik dig ind på videoen og hør mere.
4. Kunst der dæmper støj
Støj er en af de største udfordringer på vores plejehjem. Det kan være alt lige fra støj fra køkkener og fjernsyn til udadreagerende beboere der råber. Heldigvis kan man gøre noget ved det med støjdæmpende kunst i form af akustikbilleder og skærmvægge.
Billedkunst kan udgøre vigtige pejlemærker, som gør det nemmere for personer med demensudfordringer at finde vej.
For et demensvenligt Danmark