Tryghedsskabende kunst vækker glæde på Ærø Sygehus
Oversygeplejerske Lene Luth foran et af Sonovisions billeder i patientstue. Motivet er valgt, da fåreflokke er et markant element i Ærøs natur.
Nyt interiør bidrager til større tilfredshed og et bedre patientforløb på hospitalet
Ærø Sygehus er i gang med en større renovering, hvor principperne for helende arkitektur spiller en vigtig rolle. Væggene er blevet malet i smukke, afdæmpede farver. Gardiner og møbler er valgt i farver der matcher. Som prikken over i’et har Sygehusforeningen Ærø købt Sonovision akustikbilleder til udsmykning af gange og sengestuer.
Sonovisions billeder har vakt stor glæde
Det er et bærende princip for Sonovisions naturmotiver, at beskueren skal kunne se sig selv vandre ind i billedet og drømme sig væk. Dette er en vigtig egenskab for patienter, der ofte er indlagt i mange dage på Ærø Sygehus. Billederne er store og refleksfri, så de er nemme at se fra sengen.
“Vi får dagligt mange positive bemærkninger vedrørende billederne” fortæller oversygeplejerske Lene Luth, og fortsætter “Motiverne giver mulighed for en god snak patient og personale imellem, hvilket er godt for den sygeplejefaglige proces”.