Ulighed i sundhed – Det handler også om kunsten i venteværelset
Danske Regioner har udgivet en opsigtsvækkende rapport om social ulighed i sundhed og sygdom. Det er Sonovisions påstand, at ulighed i sundhed også handler om kunsten i venteværelset. Herover ses kunst i et venteværelse på Aarhus Universitetshospital.
Moderne kunst – find det hos lægen
Prøv at foretage en simpel Googlesøgning på ordet venteværelse, og læg mærke til, hvilke billeder, der er hænger på væggene i danske venteværelser. En hurtig vurdering vil være, at 2/3 af billederne hører til i kategorien moderne samtidskunst. Det er kunst af en type, der er til salg i kunsthaller og gallerier rundt omkring i landet. Kunst, som lidt firkantet sagt signalerer god smag.
Det er Sonovisions påstand, at folk, der kan lide moderne samtidskunst, tilhører den del af befolkningen, som er vindere i spillet om adgang til sundhedssystemets ydelser. De kan lide de billedudsmykning, de ser i venteværelset, og føler sig trygge den.
Anderledes vil det være for den store del af befolkningen, for hvem denne type kunst virker fremmedartet. De vil opfatte kunsten i venteværelset, som noget de aldrig ville hænge op i deres eget hjem.
Fremmedgørende vs. tryghedsskabende kunst i venteværelset
DR viste i 2016 en opsigtsvækkende dokumentarserie ”En syg forskel”. Den blev lavet på baggrund af statistik, der viste en forskel på skræmmende 13 år i levealder mellem Aalborg Øst og Hasseris. Der er tale om to Aalborgforstæder, som ligger i mindre end syv kilometers afstand fra hinanden, men hvor livsbetingelserne er tankevækkende forskellige.
Det fremgår af dokumentarserien, at befolkningen i Aalborg Øst, har en følelse af fremmedgjorthed over for sundhedssystemet. Og det er Sonovisions formodning, at denne følelse af fremmedgjorthed allerede starter i venteværelset.
Hvis man tager et kig på et gennemsnitligt venteværelse med Aalborg Øst befolkningens briller, er det tænkeligt, at den moderne samtidskunst i venteværelset udstråler offentlig institution. Fremmedgørende kunst, man ikke føler sig tryg ved.
Nye tal fra Danske Regioner i 2024 viser, at uligheden i sundhed ikke er blevet mindre de seneste år: Er der mange, der dør for tidligt i dit nabolag?
Vi har undersøgt sagen…
Sonovision har i 2020/21 i samarbejde med Lægerne på Klosterbakken i Odense gennemført en undersøgelse af, hvorvidt tryghedsskabende kunst sammen med stueplanter kan påvirke patienter i positiv retning i venteværelset. Læs mere her:
Skab tryghed i venteværelset
Hvad sker der når sygdomsramte vælger kunst
I 2014 lavede Sonovision sammen med Odense Universitetshospital en undersøgelse af hvilken type kunst patienter vælger, hvis de får muligheden. Vi undersøgte, hvad der sker, når det ikke er de raske, der vælger kunst for de syge, men de syge, der vælger kunst til sig selv.
Undersøgelsen blev foretaget på en almen medicinsk afdeling, hvor et bredt udsnit af befolkningen bliver udredt og behandlet for deres sygdom. 130 patienter deltog i undersøgelsen.
Det viste det sig, at moderne samtidskunst, var næsten fraværende i patienternes valg af kunst. Derimod var afbildninger af natur, især fotografisk afbildninger af natur meget populære – Læs mere om denne banebrydende undersøgelse her: hvilken type kunst vælger patienter egentlig?