Sonovisions valg af motiver er baseret på forskning
Udsigten fra Trelde Næs er et typisk Sonovision motiv, som inviterer til en en vandring ind i billedet. Det er din egen vandring, for der er ikke andre mennesker til stede, og du er behageligt fri for forstyrrende spor af menneskelig virke.
Vi stiller omfattende krav til indholdet af vores motiver
Vi stiller mange krav til vores naturmotiver til brug i pleje- og behandlingsverdenen. Vi vælger motiverne ud forskningsbaserede kriterier for valg af kunst til sygehuse, og ud fra vores egne erfaringer fra en lang række leverancer til hospitaler, plejehjem, hospicer, bosteder og klinikker.
Billederne skal fortrinsvis udstråle sommer. Sent forår og tidligt efterår kan gå an, men vinterbilleder finder man ikke nogen af i vores samling.
Billederne skal være naturlige fotooptagelser, og må f.eks. ikke virke stilistiske, grafiske eller unaturligt postkortagtige.
Billederne er ikke efterbearbejdede med f.eks. photoshopping af skyformationer, elmaster eller farver.
Som du husker din egen vandring i den danske natur
Motiverne skal tage sig ud som man husker sin egen vandring gennem den danske natur. Vi har fravalgt dramatiske kig op i trækronerne eller påfaldende brug af zoom eller vidvinkel.
Man bliver i vores motiver ikke forstyrret af modernitet i form af asfalt, elledninger eller nyere bygninger.
Mere end 60 danske landskabsfotografier i arkivet
Vi har i dag mere end 60 landskabsbilleder taget af 30 af Danmarks dygtigste landskabsfotografer i vores arkiv. Vi optimerer til stadighed vores samling ud fra de erfaringer, vi samler undervejs i processen.