Kunstnerisk udsmykning bidrager til patienternes følelse af ro og tryghed på Ærø Sygehus
Oversygeplejerske Lene Luth har sammen med renoveringsudvalget udvalgt vægfarver og kunstnerisk udsmykning, som bidrager til ro og tryghed for patienter og pårørende. Billedet her hænger i en af patientstuerne, hvor det pga. sin størrelse og refleksfri overflade er nemt at se fra patientsengen. Motivet blev valgt, fordi fåreflokke er et velkendt indslag i Ærøs natur.
Et gennemtænkt interiør bidrager til et bedre patientforløb
På OUH’s sygehus på Ærø er man i gang med en gennemgribende renovering, som skal modernisere det 130 år gamle hospital. Oversygeplejerske Lene Luth har til det formål nedsat et renoveringsudvalg, der tager beslutninger vedrørende bl.a. møbler, kunst og farver på væggene.
De tidligere karrygule og lavendelblå vægfarver er erstattet af demensvenlige farver i afdæmpede blå og grønne nuancer i overensstemmelse med de bedste erfaringer inden for helende arkitektur. Gardiner og møbler er valgt i farver, der matcher farverne på væggene.
Sygehuset har som en del af den kunstneriske udsmykning indkøbt akustikbilleder med smukke landskaber fra Sonovision. Indkøbet er finansieret via en donation fra øens meget aktive sygehusforening.
Lene Luth begrunder den patientfokuserede indretningsstrategi med, at det er vigtigt, at man skal føle sig godt til mode, når man træder ind i sygehusets rammer – “Interiøret skal indgyde ro og tryghed, og give patienten og patientens pårørende et indtryk af, at sygehuset tilstræber et højt fagligt niveau for behandling og omsorg. Initiativerne skal overordnet bidrage til et bedre patientforløb til gavn for alle”.
Rengøringsvenlige billeder
Sonovisions akustikbilleder er forberedt til alle former for rengøring og desinfektion. Ved slutrengøring af stuerne tørres de af med en sæbeklud. Er der tale om isolations- eller OBS-områder tørres de let over med en spritserviet. Læs mere om produktegenskaber
Motiver valgt ud fra principperne for evidensbaseret kunst
Donationen fra Sygehusforeningen gav mulighed for indkøb af 11 af Sonovisions akustikbilleder. Renoveringsudvalget lagde i tråd med principperne for evidensbaseret, tryghedsskabende kunst vægt på, at der skulle vælges motiver, den lokale befolkning kunne føle sig hjemme i.
I processen har det været medtænkt, at indretningen skulle følge retningslinjerne for kunst på det demensvenlige sygehus, som er ved at blive rullet ud i hele regionen. Her er det en vigtig pointe, at Sonovisions akustikbilleder bidrager til et bedre lydmiljø, og er 100% fri for generende reflekser, som kan virke forstyrrende på mennesker med kognitive udfordringer.
Patienterne ligger gennemsnitlig tre dage på Ærø sygehus. Det er derfor vigtigt, at billederne fungerer som det, man inden for fagområdet helende arkitektur beskriver som en positiv distraktion. Altså et markant arkitektonisk element, der formår at tiltrække sig opmærksomhed, og aflede fra negative følelser og tanker. Alle Sonovisions landskabsmotiver er således udvalgt med det formål, at beskueren skal kunne se sig selv vandre ind i landskabet.
Sonovisions motiver har vakt stor glæde
Valget af motiver har vakt stor glæde hos både patienter, pårørende og personale. “Vi får dagligt mange positive bemærkninger vedrørende billederne”, fortæller Lene Luth, “Motiverne giver mulighed for en god snak patient og personale imellem, hvilket er godt for den sygeplejefaglige proces”.
Lene Luth går med overvejelser om at give patienterne mulighed for at vælge mellem de forskellige motiver til deres patientstue. Initiativet er inspireret af en tidligere undersøgelse på OUH, som viste, at selvvalgt kunst giver patienterne en følelse af indflydelse, omsorg, hjemlighed og tryghed.
Evidensbasere kunst
Evidensbaseret kunst, også kaldet helende kunst eller tryghedsskabende kunst, er en vigtig faktor i sundhedsbyggerier, da det kan have en positiv effekt på patienters helbredelsesproces og trivsel.
Kunsten kan skabe ro, skønhed og en følelse af fællesskab, og kan reducere angst og smerte.
Det kan også påvirke patientens oplevelse af tid og sted, og direkte påvirke helbredelse i positiv retning.
Ud over at have en positiv effekt på patienterne, kan evidensbaseret kunst også påvirke personalets humør og skabe en følelse af samhørighed og stolthed i bygningen.