Forskning i indretning af palliationsstue på Vejle Sygehus
Sonovision deltager sammen med DK Planteservice i et forskningsprojekt på Vejle Sygehus omkring indretning af familiestuer.
Vi undersøger hvordan naturelementer og æstetiske sanseindtryk kan bidrage til palliative patienters velvære
Sonovision deltager i et forskningsprojekt på hjertemedicinsk afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle. Her undersøges hvilken indflydelse det har på patienters tryghed og velvære, at de har større indflydelse på indretning af patientstuen med fokus på hjemlighed og natur.
Der arbejdes ud fra tilgængelig viden herunder forskellige aspekter af helende arkitektur med følgende konkrete elementer:
- Naturfotobibliotek – Patienter og pårørende har mulighed for eget valg mellem elleve forskellige Sonovision akustikbilleder med naturmotiver.
- Personlig indretning – Patienterne har mulighed for at medbringe egne billeder og ejendele under indlæggelsen.
- Grønne planter – Patientstuen er er indrette med kunstige grønne planter på gulve og skabe.
Forskningsdesign
Det overordnede forskningsdesign er kvalitativt, og de konkrete metoder er:
- Feltobservationer inkluderende uformelle samtaler.
- Semistrukturerede interviews.
Metoderne skal tilsammen skabe indsigt i, hvordan rum og omgivelser kan indrettes og udsmykkes til gavn for palliative patienters velvære, relationer og samtaler.
Projektet er under ledelse af Connie Timmermann, hvis forskning har fokus på at bidrage til gode samtaler og relationer i klinisk praksis med afsæt i et tæt samarbejde mellem patienter, pårørende og sundhedspersoner.
Webinar om billedkunst og palliation – evidens og erfaringer
Vi inviterer dig til et webinar, hvor vi udforsker, hvordan billedkunst kan bruges som et redskab til at skabe ro, støtte samtaler og forbedre livskvaliteten for patienter og deres pårørende. Få indsigt i forskningsresultaterne og hør erfaringer fra praksis, når vi sammen diskuterer, hvordan kunst kan integreres i palliative miljøer.
Inspiration til fremtidig indretning og udsmykning af hospitaler
Målet med forskningsprojektet er at skabe rum og omgivelser, der kan bidrage til patienters velvære samt understøtte tillidsfulde relationer og samtaler. Yderligere ønsker man, at der skabes konkrete forslag til indretning og udsmykning på hospitaler. Projektet forventes dermed at bidrage med ny viden til forskningsfeltet Helende Arkitektur.
Flere af de traditionelle indretningselementer kommer i spil i projektet. Bl.a. overvejelser om erstatninger for de traditionelle praktiske vaser i rustfri stål. Kan der skaffes afløsere, som udstråler mindre sygehus og mere hjemlighed og æstetik?
Som en del af forskningsprojektet har patienterne mulighed for at vælge, hvilke naturmotiver, der skal udsmykke deres stue under indlæggelsen. Der er i alt elleve motiver at vælge imellem. Når patienten kommer, hænger tre billeder på patientstuen. De øvrige billeder hænger i gange, opholdsrum og møderum rundt omkring i afdelingen. Se også tidligere forskningsprojekt. hvilke motiver vælger patienter
Læs om projektet på Sygehus Lillebælts hjemmeside
“Familiestuen på Hjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus har fået et nyt udseende – med naturbilleder på væggene og et mere personligt aftryk. Det skal skabe mere velvære og energi til patienter og pårørende – og føre til gode samtaler med personalet.
Læs også om erfaring med kunstnerisk udsmykning på Hospice Fyn
Sonovision har leveret naturbilleder til stuer og opholdsrum på Hospice Fyn. I den forbindelse blev der lavet en undersøgelse af hvordan billederne blev modtaget af patienter, pårørende og personale.