Jeg er utrolig glad for de billeder – Jeg får det godt indeni!
Ophængning af naturmotiver har vakt glæde blandt beboerne. Som beboeren herover udtaler: “Jeg er utrolig glad for de billeder, og jeg elsker at kigge på den. De giver en god følelse indeni. Det er ligesom selv at gå en tur i skoven”.
Sonovision inviteret til nytænkning omkring indretning af plejehjem
Lyngby-Taarbæks kommunalbestyrelsen vedtog som en del af en fireårig budgetaftale at videreudvikle et af kommunens plejecentre og give plads til nytænkning, og valget faldt på Baunehøj plejehjem.
I den forbindelse blev Sonovision inviteret til at komme med forslag til, hvorledes den fysiske indretning af gange og opholdsrum kan løftes med tryghedsskabende billeder og støjdæmpende skærmvægge.
På møder med plejehjemmet blev det besluttet at afprøve og evaluere Sonovisions skærmvægge og akustikbilleder på tre af plejehjemmets ni afsnit. Som en del af processen blev beboere og personale involveret med at udvælge naturmotiver.
Naturmotiver byder velkommen i plejehjemmet
Besøgende på 2, sal i Syrenen bliver nu budt velkommen af en smuk strandeng (herover). Motivet er udvalgt af beboere og personale blandt Sonovisions serie af dobbeltmotiver fra dansk natur. Farven på billedrammer er tilpasset farven på væggene. Sonovisions billeder dæmper støj, og er fuldstændig refleksfri. Bemærk ophængningshøjden, som er tilpasset beboerne.
Mobile skærmvægge med stof og motiver til fællesrummene
Baunehøj valgte i alt otte mobile skærmvægge til de tre afsnit. På den ene side er der motiv og på den anden side kanvasstof i en lækker kvalitet. Farven på kanvasstoffet og skærmvæggenes rammer er tilpasset fællesrummenes øvrige interiør. Skærmvæggene er forsynet med låsbare hjul, så de nemt kan omplaceres ift. døgnets behov.
Beboerne blev inddraget i udvælgelse af motiver
I forbindelse med projektet blev beboere inddraget i udvælgelse af motiver. Det foregik konkret ved, at vi havde forberedt individuelle lister med de forskellige motiver, der kunne vælges. Forskellige lister til højformat og bredformat billeder samt til skærmvægge.
Jægersborg Dyrehave – Der har jeg cyklet mange gange
Der blev kort efter ophængningen foretaget en lille rundspørge blandt beboerne på demensafsnittet, hvor nogle af billederne er hængt op.
For en stor del af beboernes vedkommende er de ikke i stand til at udtale sig om motiverne. Men for andre kan billederne åbne op for minder om bilturene til Møns Klint eller cykelturene i Jægersborg Dyrehave.
Helhedsindtrykket er, at billederne virker beroligende og inspirerende for beboerne. Billederne er i øvrigt støjdæmpende, hvilket vil give et lille bidrag til et mere hjemligt miljø.
Der har endnu ikke været foretaget evalueringer på de to andre afsnit, hvor demensproblemer ikke er så fremherskende, og hvor beboerne i højere grad har været med til at udvælge motiverne.
Vil du høre mere om projektet på Baunehøj?
Vores arbejde på Baunehøj bliver nu evalueret over de næste måneder. Har du lyst til at høre nærmere om, hvordan det går, så send os en mail til Karsten Andersen på karsten@sonovision.dk eller giv et kald på telefon 40 91 68 50