Lokale naturmotiver skaber glæde på Fanø Plejecenter

Udsmykningen på Fanø Plejecenter er finansieret af midler fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til demensegnet ombygning og indretning af plejecentre

 

Inspirerende samarbejde omkring udvælgelse af lokale naturmotiver til plejehjemmet

Processen med udvælgelse af billeder kørte over et par måneder. Den startede med at Sonovision aflagde besøg på plejehjemmet for at vurdere akustikken, samt se på muligheder for at hænge billeder op.

Udviklings- og uddannelseskoordinator Dorthe Lodberg og teamleder Dorte Devantier havde flere forslag til fotografer, som kunne levere lokale naturbilleder i høj kvalitet. Udvælgelsesprocessen havde form af en inspirerende dialog mellem plejehjem og Sonovision indtil udvalget af motiver sad i øjet.

Den spændende proces førte til levering af 33 lyddæmpende billeder med mange lokale motiver til udsmykning af Fanø Plejecenter.

 

Ifm. at kunne have skærmvægge på gangene reducerede vi breddemålene og plejehjemmet valgte at fjerne håndlisterne i den ene side af gangen.

 

Demensvenlig indretning med færre håndlister

Efter levering af Sonovisions akustikbilleder og skærmvægge gik Fanø plejehjem i proces med nyindretning af gange og opholdsområder. Det gav en kærkommen lejlighed til at omdisponere udsmykning på vægge samt placering af møblement. En af udfordringerne var de vægmonterede håndlister, som man kender fra mange ældre plejehjem.

Håndlister signalerer institution og vanskeliggør en god harmoni i disponering af billeder på væggen. Fanø har derfor valgt at gå radikalt til værks – håndlisterne bliver nu fjernet i den ene side af gangene. I øvrigt helt i overensstemmelse med anbefalingerne fra Statens Byggeforskningsinstitut

 

Fanøs natur er domineret af vesterhav, vadehav, strande og klitter. De lokale naturmotiver, vækker glæde og genkendelse.

 

Stor begejstring blandt beboere, pårørende og personale

Fanø plejecenter kunne onsdag den 13. september 2017 fejre 40 års jubilæum med en helt særlig overraskelse for de 70 indbudte gæster: vægge og gangarealer havde fået et helt nyt look med afslappende naturmotiver.

De markante lokale naturmotiver var at finde på vægbilleder og flytbare skærmvægge, som har det til fælles, at de også har en markant støjdæmpende effekt.

Beboere, pårørende og personale har taget rigtig positivt imod de nye billeder. Gæsterne ved jubilæet gav udtryk for, at man havde fået et meget flottere plejehjem. Beboere har især hæftet sig ved, at motiverne var dejlige for øjnene og virkede afslappende

Læs mere om Fanø Plejecenter

top