Naturbillede understøtter genoptræningen på Højskolen 5-kanten

Social- og sundhedsassistent Kirsten Grau Kristensen foran det tredelte skovmotiv, der benyttes i forbindelse med stole-yoga og mindfulness på Højskolen 5-kanten. Under terapien sidder deltagerne i en halvkreds rundt om billedet.

 

Stole-yoga og mindfulness – Nu med udsigt til skoven

Nordfyns Kommunes kunstudvalg har købt et tredelt støjdæmpende billede til udsmykning af Højskolen 5-kantens terapilokale. Social- og Sundhedsassistent Kirsten Grau Kristensen har deltaget i udvælgelse og ophængning af billedet, og motivet indgår nu i hendes terapiforløb for borgere med demens og andre kognitive udfordringer.

Undervisningen er en kombination af stoleyoga og mindfulness, hvor alle kan være med. De fysiske og kognitive færdigheder bliver trænet med henblik på bedre trivsel, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Træning af den sunde vejrtrækning virker beroligende og hjælper mange til en bedre søvn.

 

“Jeg sidder lige i solstrålen og føler mig varm og godt tilpas”

I løbet af undervisningen sidder Kirsten foran skovmotivet med en halvkreds af 7-8 borgere foran sig. Ved slutningen af undervisningen beder Kirsten deltagerne om at åbne øjnene, fokusere på skovmotivet, og gerne sætte ord på de tanker, der opstår.

De fleste sidder helt stille og er fordybede i motivet, mange ser sig selv sidde i lysningen og får mindelser om vandreture i skoven. Som en af deltagerne udtrykte det: “Jeg sidder lige i solstrålen og føler mig varm og godt tilpas”.

 

Stort forarbejde med at finde det rigtige naturmotiv

Det var et krav fra kunstudvalget, at der skulle findes et et naturmotiv fra nærområdet – gerne et enkelt motiv, der egnede sig til opsplitning i tre sektioner. Det ville give fylde på væggen og dermed mere støjdæmpning i lokalet.

Sonovision har naturmotiver fra hele landet, men ikke et, der var helt velegnet til opgaven. Vi gik derfor i gang med en research via alle vores kanaler. Til sidst fandt vi frem til det helt rigtige fotografi som både vi og kunstudvalget faldt for.

Billedet er taget af naturfotografen Jonas Legarth på en sommerdag i Langesø Skov. Området er kendt og elsket af mange borgere i Nordfyns Kommune.

 

Naturen som positiv distraktion

Højskolen 5-kanten købte også dette billede fra den nærliggende Odense Fjord. Her skal billedet tiltrække opmærksomhed og virke samlende på den lille siddegruppe, så brugerne får lyst til at sætte sig og få en snak. Læs mere om positive distraktioner

 

Om Højskolen 5-kanten

Højskolen 5-kanten er et aktivitetscenter for borgere i Nordfyns Kommune for borgere, der er ramt af demens og deres pårørende. Her tilbydes aktiviteter og demens- og pårørende caféer, hvor man kan deltage sammen eller hver for sig. Derudover er der mulighed for at deltage på forskellige aktiviteter med fokus på fællesskab, nærvær og udeliv.

 

Find flere eksempler på brug af tryghedsskabende kunst

 

top