Demensvenlig kunst på sygehuse og plejehjem: fire anbefalinger + to egenskaber du absolut bør undgå
I denne artikel har vi koblet anbefalinger fra Nationalt Videnscenter for Demens med generel viden om, hvordan helende arkitektur kan bidrage til at reducere og fremme velvære på vores hospitaler og plejehjem.
“Sonovision leverer tryghedsskabende kunst til hospitaler og plejehjem. Vi tager udgangspunkt i forskning i helende arkitektur, og formidler løbende vores viden gennem nyhedsbreve, webinarer og konferencer.” — Karsten Andersen, indehaver
Herunder beskriver vi fire vigtige anbefalinger til demensvenlig kunst. Det drejer sig om egenskaber beskrevet i et idekatalog for Det Demensvenlige Sygehus udgivet af Nationalt Videnscenter for Demens. Vi supplerer med to faldgruber, du bør undgå, hvis du skal vælge demensvenlig kunst til dit plejehjem eller hospital. Du kan læse mere om idekataloget længere nede på siden.
1) Kunst benyttet som positiv distraktion
Ifølge Nationalt Videncenter for Demens bør man vælge “let genkendelige motiver, der ikke er for abstrakte eller lægger op til for meget fortolkning”. I tråd med dette er Sonovisions motiver udvalgt ud fra en omfattende viden om hvad der beroligende effekt i pleje- og behandlingsmiljøer.
2) Kunst benyttet som pejlemærke
Nationalt Videncenter for Demens anbefaler, at der vælges kunst, som kan bidrage til wayfinding: “Kunst og billeder kan aflede og afstresse patienten, give anledning til samtale samt fungere som pejlemærke til at orientere sig efter”.
- Læs om forskning i kunst og wayfinding for personer med demens
3) Kunst benyttet som erindringsværktøj
Naturkunst kan skabe genkendelse og kalde på minder og livsfortællinger. Motiverne kan benyttes som terapeutisk intervention, hvor samtalen om motivet kan glæde beboeren og give personalet en dybere forståelse af beboeren og dennes perspektiv.
- Eksemplet her er fra Birkebo Plejehjem
4) Kunst der dæmper støj
En særlig anbefaling fra Nationalt Videncenter for Demens er at anvende billeder med støjdæmpende funktion. Sonovisions akustikbilleder dæmper uønsket støj og forbedrer kommunikationen mellem patienter, personale og pårørende.
Pas på faldgruberne – Her er hvad du bør undgå
Ud fra vores erfaringer fra mere end 100 hospitalsafdelinger og plejehjem ved vi, at der er bestemte faldgruber, man skal undgå. Forskning peger således på, at abstrakt kunst, som lægger op til fortolkning kan være problematisk. Nogle gange kan abstrakte billedmotiver, som det raske menneske kan glæde sig over, være forvirrende eller direkte angstfremkaldende, hvis man har demensudfordringer eller har delir.
En anden udbredt faldgrubbe er valg af kunst i glas og ramme. Glasset giver spejlinger fra vinduer og lamper, og kan forstyrre både raske og syge. Spejlinger vil især forhindre personer med demens i at få noget meningsfyldt ud af motivet. Ting, der ‘bevæger sig’ i spejlingen kan derudover virke forstyrrende på personer med demens.
Undgå abstrakt kunst
Moderne kunst, uanset om den er figurativ eller non-figurativ, kan være svær at tolke for personer med demens. Det kan i værste fald vække frygt, hvis noget opfattes som truende. Her er et ekstremt eksempel fra en skadestue i Aarhus.
Undgå spejlinger
Mange kunstværker på hospitaler og plejehjem er af hensyn til hygiejne beskyttet af glas. Men glasset skaber refleksioner, som gør det svært at afkode motivet, ikke mindst for personer med demens. Endnu værre er det, hvis patienter med demensudfordringer bliver forvirrede eller angste over bevægelser i spejlingen.
Nationalt Videnscenter for Demens
Om idekataloget for demensvenlige hospitaler
I forbindelse Den Nationale Demenshandlingsplan blev der udarbejdet et idékatalog demensvenlige hospitaler. Idekataloget, der er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens, blev til på baggrund af forsøg på tre sygehuse og input fra yderligere otte følgesygehuse. Overordnet peger rapporten på tre hovedindsatsområder, nemlig 1) Viden og Kompetencer, 2) Organisering og 3) Fysiske Omgivelser.
Sonovisions kompetencer ligger inden for området Fysiske Omgivelser, hvor det fysiske miljø skal bidrage til at gøre indlæggelsen mere sikker og tryg for patienten. Dette kan ifølge rapporten overordnet ske ved at: 1) Forebygge utilsigtede hændelser, 2) Styrke orienteringsevnen, og 3) Tilpasse stimuli.
Sammenfattende kan man fra idekataloget uddrage følgende fire vigtige funktioner for demensvenlig kunst (altså tilpasse stimuli):
- Brug kunstnerisk udsmykning der kan fungere som pejlemærker.
- Brug kunstnerisk udsmykning som virker tryghedsskabende.
- Brug kunstnerisk udsmykning der understøtter rummets funktion.
- Anvend billeder der dæmper støj.
Se video fra vores webinar om demensvenlig kunst
Se videoen og download materiale fra webinar om demensvenlig kunst på plejehjem og sygehuse.
For et demensvenligt Danmark