Evidensbaseret guide til valg af kunst i hospicer

Denne artikel er blevet til på basis af artiklen ”Nurses’ Use of Art in Hospice Settings”, som blev udgivet på Journal of Hospice & Palliative Nursing, 2008.

Maura Farrell Miller og Kate Kravits satte sig i 2008 for at undersøge tilgængelig forskningslitteratur mhp.at kunne vejlede sygeplejersker i brug af kunst i palliative miljøer. En stor del af deres artikel handler om ‘positiv’ og ‘negativ’ anvendelse af kunst på hospitaler generelt. Dette kæder de sammen med de særlige situationer og stemninger, som palliative patienter og deres pårørende befinder sig i. Jeg har nedenfor sammenfattet og gengivet vigtige pointer fra artiklen.

Begreberne biophilia og følelsesmæssig kongruens

Biophilia og Følelsesmæssig Kongruens, er teorier eller begreber, som er nyttige at have med i baghovedet ved udvælgelse af kunst til pleje- og behandlingsmiljøer herunder palliative miljøer:

Følelsesmæssig kongruens er et psykologisk begreb, der referer til, at vores emotionelle tilstande kan fordreje, opfattelsen af stimuli fra omgivelserne, så de kommer til at afspejle vores indre følelser. En vigtig implikation for udvælgelsen af kunst til hospicer er netop, at patienter har en tendens til at opfatte, fortolke og have associationer til kunst på måder, der matcher deres følelsesmæssige tilstande eller følelser snarere end rationel reaktion på billedkunst. Virkningerne af medicin og selve dødsprocessen kan yderligere forringe den døendes evne til rationelt at fortolke det omgivende miljø, herunder kunst på patientstuens væg.

Biophilia-teorien tilsiger, at kunstnerisk udsmykning kan understøtte helingsprocessen for patienter, når den inkluderer elementer som stillestående eller sagte strømmende vand, frodigt grønt løv, blomster, åbne landskaber i forgrunden, park- eller savannelignende motiver med spredte træer, græsarealer, og lavtvoksende vegetation. Desuden fremhæves den positive indvirkning af afbildning af fugle, hjorte, og andet harmløst dyreliv. Biophilia-teorien anbefales også som en guide til valg af kunstværker ved at identificere bestemte naturscener eller motiver, som bør undgås for patienter under stress, herunder patienter i hospicepleje. Biophilia-teorien må nok i nogen udstrækning betegnes som en hypotese, men den har i høj grad været inspiration til videre forskning inden for det man kalder evidensbaseret kunst til hospitaler.

I det følgende gengives artiklens konklusioner omkring ‘positive’ og ‘negative’ valg af kunst til hospicemiljøer og palliative miljøer generelt. Se nærmere om studierne, der er refereret til i artiklens referenceliste. Artiklen kan downloades i sin fulde udstrækning nederst på siden.

Positive valg af kunst til palliative miljøer

Miller og Kravits gennemgår i deres artikel fund fra studier, som peger på, hvilke typer kunst, der kan være ’positive valg’ til hospicemiljøer:

Ulrich har i kraft af sine undersøgelser fremsat evidensbaserede retningslinjer for udvælgelse af positiv kunst i pleje- og behandlingsmiljøer: Kunstværker med naturafbildninger er ofte fremhævet. Landskaber bør være fortrinsvis åbne, frodige, grønne og skildre varme årstider og evt. indeholde ”positive kulturelle artefakter” såsom gamle lader og bygninger. Vandlandskaber skal være rolige og ikke turbulente. Billeder af friske blomster af en type, som patienterne kender, altså ikke eksotiske.

Med hensyn til figurativ kunst fandt Ulrich frem til, at den bør den indeholde sympatiske ansigter og opløftende interaktioner.

Carpman & Grant fandt i deres studier, at patienter foretrak billeder af naturen frem for billeder af mennesker.

Lyons bemærkede, at de primære kriterier for understøttende kunst er, at vi foretrækker at være inde i disse scener.

Da patienter ser kunstværker mere med instinkt end med rationel tanke, fremsatte Ulrich den teori, at patienter ikke kunne lide ”situationer, der har signaleret trusler eller farer gennem evolutionen.”

Med hensyn til figurativ kunst fandt Friedrich samt Ekman et al, at figurerne skulle have ”utvetydigt positive ansigtsudtryk og gestuser, der er omsorgsfulde eller opløftende.”

Tabel 1 – Positive valg af hospicekunst

Typer af kunst	Generelle eksempler
Landskaber	Visuel dybde eller åben forgrund, træer med bred krone, savannelandskaber, frodig vegetation.
Positive kulturelle artefakter	Lader, gamle bygninger, velkendte kulturelle vartegn.
Figurativ kunst	Følelsesmæssigt positiv, smilende, glad, menneskelige ansigter, omsorgsfuld, plejende menneskelig interaktion, mangfoldig, afslappet.
Blomster	Sunde og friske, og velkendte blomster fra området. Haver med åben forgrund (ikke eksotiske).
Vandlandskaber	Rolige eller ikke-turbulente søer, blidt strømmende vandløb.

Negative valg af kunst til palliative miljøer

Miller og Kravits gennemgår på samme måde fund fra studier, som peger på, hvilke typer kunst, der kan være ’negative valg’ til hospicemiljøer:

Her er det især Roger Ulrich og hans kollegers forskning, der bliver citeret. Det er tydeligvis forskning som er blevet inspireret af både Biophilia og Følelsesmæssig Kongruens teorierne.

Ulrich påpeger, at kunstværker, der er tvetydige, følelsesmæssigt udfordrende, surrealistiske, giver en følelse af klaustrofobi, indeholder skarpe former eller er præget af mørke skygger, kan have en negativ effekt. Han understreger vigtigheden af at udvælge kunst med omhu, særligt før den placeres i patientrum eller områder med høj stress som venteværelser og behandlingsfaciliteter.

Især abstrakt kunst, med dens iboende tvetydighed, er fundet at være en væsentlig kilde til negative reaktioner fra patienter. Gennem et studie af reaktioner fra psykiatriske patienter på forskellige kunstværker viste det sig, at patienterne havde en markant negativ respons på kunst, der kunne tolkes på flere måder, var tvetydig eller surrealistisk.

Derimod rapporterede de positive følelser og associationer til kunst med naturtemaer. Indretning af et hospicerum med kunst, der er åben for fortolkning eller bærer negative konnotationer, udgør således en risiko. Stressede eller følelsesmæssigt belastede beskuere kan reagere negativt på kunst, de finder uforståelig eller visuelt foruroligende.

Det er fundet, at for patienter med demens kan kunst, der er tvetydig, underminere enhver resterende følelse af orden.

Endvidere gør brugen af medicin, som kan ændre en patients følelsesmæssige opfattelse og forståelse af omgivelserne, det endnu mere afgørende at vælge og placere kunst nøje i et hospicemiljø, især med tanke på patientens sidste tid.

Tabel 2 – Negative valg af hospicekunst

Typer af kunst	Visningsresultater
Abstrakt	Hallucinationer (hos demenspatienter) angst, frygt, stress.
Tvetydig	Angst, frygt, stress.
Klaustrofobisk	Angst, frygt, stress.
Udfordrende	Angst, frygt, stress.
Skarpe kanter	Angst, frygt, stress.
Surrealisme	Angst, frygt, stress.

Et kritikpunkt: manglende fokus på delir og hallucinationer

Et kritikpunkt på Miller og Kravits artikel kunne være det manglende fokus det delir og de hallucinationer, som er et udbredt fænomen blandt hospicepatienter.

Delir er nævnt en enkelt gang, hvor “Ulrich og Gilpin rapporterede om en kunstinstallation, der var tiltænkt som terapeutisk, men som i stedet udløste følelsesladede minder, der forårsagede uro og ubehag hos patienter. Installationen blev fjernet af medicinske og etiske årsager”. Det er fra en bog som har titlen: Designing and Practicing Patient-Centered Care, en bog, der handler helende arkitektur på hospitaler generelt.

Delir er et vidt udbredt fænomen på hospitaler og hospicer. Forekomsten af delir i forskellige sammenhænge og patientpopulationer varierer betydeligt med hensyn til årsager, prævalens, kliniske forløb og udfald. Delir er ifølge: Pharmacologic Management of End-of-Life Delirium til stede hos:

10–31% af indlagte patienter ved indlæggelse.
31% af patienter indlagt på intensivafdelinger.
9–57% af patienter, der modtager behandling fra palliative team på hospitaler.
6–74% af patienter indlagt på palliative afdelinger.
42–88% af patienter op til dødsøjeblikket.

Den vidt udbredt forekomst af delir øger risikoen for, at hospicepatienter ser skræmmende ting i kunsten på patientstuen, hvorfor det er så meget desto mere vigtigt at udvælge den kunstneriske udsmykning og indretningen i øvrigt med omtanke.

Der synes at være begrænset med forskning, der specifikt undersøger sammenhængen mellem kunstnerisk udsmykning og delir i hospicer og andre palliative miljøer. Givet den høje forekomst af delir blandt indlagte patienter, især i palliative afdelinger, vil det være oplagt at forske mere i, hvordan kunstneriske elementer kan påvirke disse patienter negativt. Ved at identificere særlige motiver, farver eller former, der potentielt kan fremkalde uro, forvirring eller ubehag, vil man kunne skabe tryggere og mere støttende omgivelser. Dette kan medvirke til at fremme patienternes velvære, i stedet for at risikere at forværre deres delir-symptomer.