Naturfotografer leverer fynske landskabsfotos til projekt om tryghedsskabende kunst på tre fynske bosteder

Sonovision har i slutningen af 2020 opfordret naturfotografer til at levere fynske naturfotos til et projekt Tryghedsskabende kunst på fynske bosteder , som skal højne trivsel og velfærd på tre bosteder.

Tryghedsskabende kunst på bosteder

Et eksempel på den type fynske naturfotografier, vi har efterlyst. Fotoet udstråler naturlighed, dybde, smukke detaljer og ingen mennesker. Man kan fantasere sig selv helt uforstyrret ind i billedet. Foto: Bert Wiklund.

 

Tilmeld dig seminar om tryghedsskabende kunst 28. juni

 

Vi opfordrede naturfotografer til at indsende motiver fra Fyn og omliggende øer – 38 motiver blev udvalgt

Gennem fotoklubber og fora på internettet henvendte vi os til naturfotografer med opfordring til at deltage i projektet. Flere hundrede fotografier blev indsendt af 27 forskellige fotografer. 38 motiver fra 25 fotografer blev udvalgt til projektet. Alle fotografer fik individuel respons på deres fotografier, og blev spurgt om vores beskæringer af billederne kunne acceptere.

Beboere på bostederne har haft det afgørende ord, når der skal udvælges motiver til 12 store billeder på de tre bosteder.

 

Inden processen med udvælgelse af de fire billedmotiver til Veteranhjemmet var der blevet hængt tomme billeder op, så beboerne kunne få et 1:1 indtryk. 

 

Kandidatstuderende Katrine Skursch og projektmedarbejder Carina Sidsel Riber Petersen på Store Dannesbo. I alt seks beboere deltog i undersøgelsen. De tomme billeder står i baggrunden for at give beboerne et indtryk af størrelsesforholdet.

 

En af beboerne på St. Dannesbo pegede på dette billede fra Odense Fjord som favoritbillede. Beboeren satte pris på den åbne udsigt og det stille vand. 

 

På baggrund af beboernes valg blev disse motiver valgt til to store skærmvægge i kantinen på St. Dannesbo. Skærmvæggene har motiver på begge sider og giver en meget flot præsentation af motiverne. Katrine Skursch følger op på beboernes reaktioner gennem interviews og observationer i kantinen. Læs mere om Sonovisions lyddæmpende skærmvægge

 

Fernisering på naturbilleder på Veteranhjem Odense

I forbindelse med afsløringen af de fire billeder på Veteranhjem Odense blev der lavet en lille corona-tilpasset fernisering – Læs mere om ferniseringen på veteranhjemmet

 

Ønskerne til landskabsfotografier eller parkfotografier fra Fyn og omliggende øer

 

Dette var ønskerne til motiverne

  • Motivet skal være et landskabsfotografi  eller parkfotografi fra Fyn eller omliggende øer.
  • Motivet skal lægge op til, at man kan fantasere sig ind i billedet, og føle sig godt til mode. Man skal se sig selv vandre i landskabet.
  • Motiverne skal gerne have dybde med både forgrund og baggrund. Alle dele af fotoet skal så vidt muligt stå skarpt.
  • Billederne skal fortrinsvis udstråle sommer, men sent forår og tidligt efterår er også ok.
  • Der kan være indslag af kulturelementer såsom gamle lader, ældre huse, herregårde, en lille jolle på vandet, en gammel bådebro, uden at det dominerer.
  • Indslag af fredelige dyr kan accepteres.
  • Billederne skal have en god stor opløsning, minimum 2.500 pixel på den korte led. Vi beskærer selv billederne til formålet.

Deadline for indsendelse af fotos var 31. december 2020.

 

Dette bad vi fotograferne om at undgå

  • Undgå asfaltveje, elmaster eller nutidige bygninger.
  • Undgå vidvinkel og zoom.
  • Undgå luftfotos eller billeder op i trækroner.
  • Undgå, at billederne virker grafiske eller unaturligt postkortagtige.
  • Billederne må ikke virke efterbearbejdede med f.eks. unaturlige skyformationer eller farver.
  • Der må ikke optræde personer på billederne.

Se eksempler på billeder fra Sonovisions samling

 

Praktiske forhold ved indsendelse af fotografierne

  • Fotos sendes gerne med wetransfer til info@sonovision.dk.
  • Sammen med fotos oplyses: navn, kontaktoplysninger og eventuel fotoklub.
  • Derudover ønsker vi en lille beskrivelse af, hvad billederne forestiller, og hvor de er taget, fx “Langesø i solopgang”
  • Vi foreslår, at du i første omgang fremsender nogle få fotos. Vi kan så tage en snak om der skal fremsendes flere.
  • Beskæring – Du skal ikke tænke så meget på, i hvilket format fotoet skal fremtræde på det endelige billede. Vi laver forslag til beskæring til vores højformater og/eller bredformat. Vi aftaler beskæring med dig inden fotoet indgår i konkurrencen.

 

Honorering

Sonovision vil stå for udvælgelse af bedste motiver sammen med beboerne på bostederne. Beboere være med til at udvælge motiverne på omkring 12 store akustikbilleder.

Hvis et af de indsendte billeder bliver udvalgt til et af bostederne, bliver det honoreret med 250 kr. pr. akustikbillede.

Vi vil senere lave en omtale af de naturfotos, der kommer til at indgå i projektet. Her vil vi efter aftale med de enkelte fotografer angive fotografens navn og evt. kontaktoplysninger.

 

Præmiering 

Sonovision vil på baggrund af vurderinger fra beboerne og egne vurderinger udvælge et vinderbillede, som præmieres med 1.000 kr.

Vi vil i forbindelse med projektet forsøge at skaffe presseomtale af vinderfotoet og dets fotograf.

 

 

Eksempel på akustikbillede på væg

Eksempel på den type akustikbilleder, der skal hænge på bostederne. Der vil blive fremstillet omkring 12 akustikbilleder i denne størrelse. Alle forsynet med titel og fotografens navn.

 

Tilbud om at komme ud i fotoklubber og fortælle om projektet

Er du medlem af en fotoklub, tilbyder vi at komme ud i fotoklubber på Fyn/Langeland/Ærø til en inspirationsaften med oplæg omkring: Tryghedsskabende naturfotografier, æstetik, helende kunst og evidens. Kontakt os for nærmere aftale: 70 25 55 52.  Vi har foreløbig kontaktet følgende fotoklubber:

 

 

Kulturregion Fyn logo

Projektet er støttet af midler fra puljen “Kultur og Sundhed” under Kulturregion Fyn

 

 

Landskabsfotografi fra Valdemars Slot - Projekt Tryghedsskabende Kunst

Motivet fra søen ved Valdemars Slot på Tåsinge er et godt eksempel på et en type billede, vi gerne vil have.med. Der er god dybde i billedet. Det udstråler sommer. Vand er også godt. Man kunne forestille sig, at man selv gik en tur der. På minussiden er billedet lidt uskarpt, så det vil ikke kunne tåle at blive forstørret op.

 

 

Hvad bruger vi de indsendte billeder til

Rettigheder til indsendte billeder og præmiering

Der skal bruges i alt 12 motiver til de tre bosteder, som hver især vil blive honoreret med 250 kr.

Når vi modtager forslag til fotos fra deltagerne foretager vi en bedømmelse ud fra, hvad vi har skrevet i afsnittet ”Krav til indleverede landskabsfotos”. Ud fra dette kan vi vælge, at lade et eller flere af de indsendte fotos gå videre i projektet.

På hvert af bostederne fremlægger vi en oversigt, over hvilke billeder, beboerne kan vælge imellem. Hvis beboerne udvælger en fotografs billede, bliver dette billede printet som et ca. 1 m2 stort lyddæmpende billede (inkl. hvid ramme omkring). Når det sker, bliver fotografen honoreret med 250 kr. Hvis fotografens billede bliver valgt til flere bosteder, bliver fotografen honoreret med 250. pr. sted.

Hvis fotografen har fået flere billeder med blandt de billeder, beboerne kan vælge imellem, er der mulighed for at to eller flere af fotografens billeder bliver udvalgt til at blive hængt op. Her gælder det ligeledes, at fotografen bliver honoreret med 250 kr. pr. print.

I forbindelse med projektet får hverken Sonovision, bostederne eller nogen anden rettigheder til de indsendte billeder ud over til brug på de ca. 12 billeder, der af beboerne bliver udvalgt til at hænge på de tre bosteder.

top